Nye medlemmer

Nye medlemmer

Hvert år, når vi starter i september, og når vi tager hul på anden halvdel af sæsonen i januar, kan alle, der måske kunne tænke sig at synge med i koret, prøve at være med – gratis og uforpligtende. Du kan blot møde op til en almindelig øveaften – eller gerne flere – i september eller januar. Så kan du finde ud af, hvilken stemme, der passer dig bedst, og om du synes, at fællesskabet og musikinteressen i Sonuskoret er noget for dig. Når prøveperioden er overstået, får du nogle minutter sammen med korlederen for at sikre, at dine og korets forventninger kan mødes. Hvis de gør det, kan du blive optaget, og det sker heldigvis for langt de fleste interesserede.

 

Du er også velkommen til at kontakte korlederen eller et medlem af bestyrelsen, inden du møder op til en øveaften – eller du kan følges med et kormedlem, som du kender. Du kan finde mailadresser og telefonnumre under menupunktet ’Kontakt’. Det koster i øvrigt 675 kr. pr. halvår at være medlem – og 450 kr. for pensionister og efterlønsmodtagere.